Kommunalvalg – Martin Kjærulff https://kjaerulff.dk Alternativet Fyn Tue, 28 Oct 2025 09:06:08 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 Riv anlægsloftet ned, så vi kan klimasikre vores land og byer https://kjaerulff.dk/kv25/riv-anlaegsloftet-ned-saa-vi-kan-klimasikre-vores-land-og-byer/ Mon, 13 Oct 2025 09:18:07 +0000 https://kjaerulff.dk/k/498 Vores velfærdskrise er også en demokratisk krise. Magten har samlet sig i regeringskontorerne, og det er her rammerne for kommuners og regioners råderum bliver sat. Christiansborg hegner økonomien ind og tvinger lokale politikere til at skære i velfærd og klimatiltag, så det går ud over flere og flere borgere.

Vi vil tage et opgør med budgetlov og anlægsloft, så regioner og kommuner får mere økonomisk selvstyre. Vi vil starte med fritage klimatilpasningsprojekter fra anlægsloftet. Mange lokalsamfund bliver ramt af oversvømmelser, og vi skal sætte ind med klimatilpasningsprojekter.

]]>
Giv borgere indflydelse på lokalsamfundet https://kjaerulff.dk/kv25/giv-borgere-indflydelse-paa-lokalsamfundet/ Mon, 13 Oct 2025 09:14:23 +0000 https://kjaerulff.dk/k/495 Lokalt demokrati giver borgerne en stemme dér, hvor deres hverdag formes. Det styrker fællesskabet, skaber løsninger tæt på mennesker og gør os alle medansvarlige for fremtiden. I en verden, hvor vores demokrati bliver udfordret, er det vigtigt at vi slår ring om vores demokratiske rettigheder og styrker dem.

I Alternativet tror vi på, at der skal være kortere afstand mellem borger og beslutning. Vi skal have langt mere medbestemmelse for den enkelte, når det gælder politiske beslutninger. Vi vil arbejde for at indføre borgerting, borgerbudgetter, lokale borgerforslag og borgerafstemninger, der giver borgerne mulighed for at påvirke, hvad der skal ske i deres lokalområder, i skoler, kulturlivet, institutioner og vedvarende energiprojekter.

]]>
Grønne iværksættere til stærke lokalsamfund https://kjaerulff.dk/kv25/groenne-ivaerksaettere-til-staerke-lokalsamfund/ Mon, 13 Oct 2025 09:11:26 +0000 https://kjaerulff.dk/k/491 Ildsjæle og fællesskaber spiller en vigtig rolle i vores lokale samfund og byer. Stort set alle er enige om, at vi i fremtiden skal leve af vores kreativitet og innovationsevne for at nå i mål med den grønne omstilling.

Samtidig skaber lokale iværksættere liv og jobs i nærområdet. Derfor skal vi investere mere i at understøtte fællesskabets og den enkeltes skaberkraft. Alternativet ønsker, at vi skal dyrke den lokale iværksætterkultur. Vi vil gøre det lettere og mere attraktivt at starte og investere i en iværksættervirksomhed. Vi vil etablere og styrke iværksætterhuse som Spinderihallerne i Vejle. Vi vil give rådgivning til iværksættere og styrke og udbrede nye lokale finansieringsmuligheder såsom crowdfunding for at give grobund for nye inspirerende virksomheder.

]]>
Cyklisme https://kjaerulff.dk/kv25/cyklisme/ Mon, 13 Oct 2025 09:08:56 +0000 https://kjaerulff.dk/k/488 Forestil dig, at alle gader i vores byer designes som cykelgader, og bilister er gæster med særlig hensynsfuld kørsel. At supercykelstier binder vores landområder og byer sammen med jævn asfalt, belysning, snerydning og mulighed for at få lidt luft i dækket undervejs. I dag har kommunerne ikke økonomien til at designe cykelvenlige lokalområder og bygge supercykelstier i tilstrækkeligt tempo og omfang. Det skal ændres.

Alternativet ønsker, at vores regioner og kommuner skal have verdens bedste infrastruktur for cykler. Vi foreslår, at der afsættes 4 mia. kr. ekstra til cykelpuljen, så kommuner og regioner kan få tilført flere midler fra staten til at finansiere cykelvenlige samfund og et landsdækkende netværk af supercykelstier.

]]>
Garanter for den grønneste trepart https://kjaerulff.dk/kv25/garanter-for-den-groenneste-trepart/ Mon, 13 Oct 2025 09:05:43 +0000 https://kjaerulff.dk/k/485 Med den politiske aftale om en Grøn trepart sidder kommunerne for bordenden med ansvaret for de lokale treparter, der skal gennemføres sammen med landbrugs- og naturorganisationer. De skal drive en gennemgribende ændring af vores arealer og natur. Men den politiske aftale sender også aben videre til kommunerne i forhold til at løse de problemer med vores natur og vand, som regeringer i årtier selv er fejlet med at levere resultater på.

Alternativet vil være garant for, at vores kommuner lykkes med at gennemføre denne kæmpe opgave med så grønne resultater som muligt. Vi vil arbejde for stærke samarbejder lokalt, Og så vil vi have fokus på, at de store investeringer i grønne arealer ikke går ud over kommunernes anlægsramme, og at arbejdet tager afsæt i videnskabelige data.

]]>
Stop miljøkatastrofer https://kjaerulff.dk/kv25/stop-miljoekatastrofer/ Mon, 13 Oct 2025 09:03:29 +0000 https://kjaerulff.dk/k/482 Når store miljøkatastrofer rammer, så er det os alle, der hæfter. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er bare nogle eksempler på en sort virkelighed, hvor forureneren forlader katastrofen, og fællesskabet hænger på regningen. Det er ikke fair for vores natur eller for vores lokalsamfund.

Alternativet vil flytte ansvaret for miljøgodkendelse og kontrol af sorte virksomheder fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.

]]>
Rent drikkevand og badevand https://kjaerulff.dk/kv25/rent-drikkevand-og-badevand/ Mon, 13 Oct 2025 09:00:21 +0000 https://kjaerulff.dk/k/479 Danskerne skal have rent vand. Vand vi kan drikke, søer vi kan bade i, og åer der styrker vores biodiversitet og dyreliv. Men vi har forsømt at passe på vores grundvand, søer, åer og hav. I de seneste år er der opdaget flere og flere tilfælde med alvorlig forurening af vores vand med fx sprøjtegift, hormonforstyrrende stoffer, nitrat og PFAS.

Alternativet vil arbejde for, at dine børn og børnebørn skal kunne drikke af hanen og bade i fjorden med en skrubbe. Tilstandskrav til vores vand skal overholdes, hvad enten det er grundvand, søer, åer, badevand eller hav. Kommunerne skal arbejde for etableringen af grundvandsparker, der skal sikre, at miljøfarlige stoffer ikke siver ned i vores grundvand – og sikre, at vores lokale vandboringer bliver beskyttet.

]]>
Borgernes stemme skal høres i sorte anlægsprojekter https://kjaerulff.dk/kv25/borgernes-stemme-skal-hoeres-i-sorte-anlaegsprojekter/ Mon, 13 Oct 2025 08:48:44 +0000 https://kjaerulff.dk/k/475 Store forældede anlægsprojekter tilsidesætter naturen igen og igen. Det er projekter som Egholm-forbindelsen, Lynetteholmen, boliger på Amager Fælled, havneudvidelser og den kommende Kattegatforbindelse, som får store konsekvenser for naturen, og udleder kæmpe mængder CO2. Og så er der et stort demokratisk underskud i disse projekter. Vi ser en massiv borgermodstand, som bliver fuldkommen overset.

Vi kalder til kamp for, at store sorte anlægsprojekter ikke tvinges ned i halsen på vores lokalsamfund. Vi ønsker, at der for alle store infrastrukturprojekter oprettes Borgerting, der følger projektet og skal høres. Og så ønsker vi, at borgerne i de berørte kommuner får stemmeret, når der træffes beslutning om projektet skal anlægges. Det skal være borgerne – og ikke erhvervsinteresser eller andet – der afgør lokalsamfundets fremtid.

]]>
Frihed og tid til kvalitet i vores velfærd https://kjaerulff.dk/kv25/frihed-og-tid-til-kvalitet-i-vores-velfaerd/ Mon, 13 Oct 2025 08:42:09 +0000 https://kjaerulff.dk/k/471 Vores velfærdsinstitutioner, som dagtilbud, skoler, jobcentre og plejehjem mv. er bundet af detailstyring, dokumentationskrav og kronisk underfinansiering. Det binder ressourcer og forringer personalets trivsel og mulighed for at bringe deres faglighed i spil. Kommunerne har svært ved at møde borgernes behov og rettigheder. Ansvar og økonomi følges ikke ad. Den stramme styring går især ud over de mest udsatte borgere og borgere uden for arbejdsmarkedet.

I Alternativet ønsker vi, at velfærden skal tilbage til borgerne – hele livet igennem. Vi vil slippe kommunerne fri til at udfolde og udvikle fagligheden på vores institutioner og skoler og i social- og beskæftigelsespolitikken. Vi vil sikre en folkeskole, der danner og uddanner til fremtiden, et beskæftigelsessystem baseret på tillid, og plejehjem med omsorgen i fokus. I praksis vil vi udrulle de positive resultater fra frisættelsen af skoler, dagtilbud og ældreområdet, der har kørt i syv kommuner. Medarbejdere og lokale ledere skal have langt større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem – så fagligheden kan blomstre, og borgerne får den støtte og omsorg, de har brug for.

Alternativet er også positiv over for strukturreformens ambitioner om at styrke den borgernære sundhed, skabe bedre lægedækning og fremme lighed i sundhed. Men vi vil videre og styrke den forebyggende folkesundhed samt patient- og pårørendefokus, ikke mindst i psykiatrien.

]]>
Levende klimabyer med grønne lunger https://kjaerulff.dk/kv25/levende-klimabyer-med-groenne-lunger/ Mon, 13 Oct 2025 08:34:52 +0000 https://kjaerulff.dk/k/465 Alternativet er vilde med natur. Vi ønsker at vores byer og samfund bliver grønne åndehuller, hvor vi værner om naturen og skaber plads til den, så vi kan sameksistere.

I dag vokser vores byer med vejnet og beton, som skubber liv, natur og almindelige mennesker væk. Udviklingen af vores byer er blevet til afviklingen af vores åndehuller – men hvad er en by uden liv og grønne oaser?

Alternativet vil skabe grønne, levende og klimasikre byer. Byplanlægning skal bygge på principper om cirkulær økonomi og biodiversitet. Vi vil genåbne grønne enge og åer i vores byer, og plante træer, som skaber grønne åndehuller i vores hverdag – og som sikrer os mod skybrud, hedebølger og vandstandsstigninger i et forandret klima.

Og så vil vi have solcellerne op på tagene af kommunale bygninger. Vi vil bevare vores historie og kulturarv, og derfor skal kommuner og regioner, hvis de ønsker at bygge nyt, dokumentere, at det ikke er muligt at bevare og renovere.

]]>