Miljø – Martin Kjærulff https://kjaerulff.dk Alternativet Fyn Sun, 22 Mar 2026 07:29:04 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 Stop Als-Fyn Broen https://kjaerulff.dk/folketingsvalg/stop-als-fyn-broen/ Thu, 12 Mar 2026 21:25:40 +0000 https://kjaerulff.dk/k/581 Alternativet er modstandere af Als-Fyn Broen.

Klimanegativ i mere end 600 år

Anlæggelsen af en bro mellem Als og Fyn vil være klimanegativ i mere end 600 år. Anlæggelsen af broen vil koste ca. 910.000 tons CO2 og vil kun give en årlig besparelse på 1.500 tons CO2 pr. år.

Med anlæggelsen vil vi optage et klimalån, der først er betalt tilbage efter mindst 600 år. Et klimalån der højst tænkeligt ikke vil nå at blive betalt tilbage i broens levetid.

Ser vi på fremtidens teknologiske løsninger, er det sandsynligt, at transport vil blive mere grøn med tiden. Det vil gøre tilbagebetalingsperioden meget længere, da den årlige besparelse på udledt CO2 pr. år kan vise sig at være langt under 1.500 tons om året.

Kilde: Opdaterede tal for klimaberegninger for en fast forbindelse mellem Als og Fyn samt Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Støj og gener

Mange borgere vil blive generet af støj fra de mange lastbiler, der vil skyde genvej gennem Svanninge Bakker, Horne Land og Korinth. Husene ligger ofte tæt på vejen, hvor den nuværende trafik ikke har været et stort problem (udover hastigheden). Med en bro vil trafikken i fremtiden blive øget markant i nattetimerne, hvor varer ofte bliver transporteret. Det vil gå ud over nattesøvn og sundhed for de berørte borgere.

Jeg vil ikke påstå at Odensevej, Hornelandevej og Reventlowsvej er gode cykelveje, men det er dog muligt at cykle på strækningerne. Men anlæggelsen af en bro vil det kræve nye vejanlæg. Nogle steder vil der blive anlagt cykelsti og andre steder, skal cyklisterne ud på en lang omvej. Samlet set vil det være en forringelse for cyklisterne.

Det ombyggede vejnet vil i høj grad påvirke det rekreative liv negativt. Udover cyklisterne vil det fx også gå ud over gående, løbere og hestefolket.

Uoprettelig skade på natur- og dyreliv

Vejdirektoratet beskriver påvirkningerne meget tydeligt i deres rapport fra marts 2025:

Citat: Projektet vil påvirke vandkvalitet, klima, havmiljø og biodiversitet. Vejprojektet forløber gennem naturområder af national og international betydning på både land og hav og vil have en betydelig negativ påvirkning af de naturgivne forhold gennem bl.a. arealinddragelse, fragmentering af habitater og støjpåvirkning. Desuden vil der være en øget udledning af forurenet vejvand, og der kan alt efter løsningstypen af en kyst-kyst-forbindelse også være betydende påvirkninger af havvand ved sedimentspredning og udledninger i anlægsfasen. Et infrastrukturprojekt af en størrelse som Als-Fyn-forbindelsen har også en markant udledning af CO2, med en negativ påvirkning af klimaindsatsen til følge.

Citat: Der vil være negative påvirkninger i form af barrievirkninger fra en ny stor vej og forøgede støjpåvirkninger, som kan have skadelige påvirkninger af sundheden. Der vil desuden være en negativ påvirkning af natur- og kulturarven særligt ved Svanninge bakker, det Sydfynske øhav og Horneland.

Kilde: Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Kan koste virksomheder i Faaborg

Jo nemmere det bliver at komme til Odense, jo større chance er der for at virksomhederne vælger at slå sig ned i Odense i stedet for Faaborg. Det vil pludseligt ikke være så attraktivt at drive virksomhed i Faaborg, da oplandet til Odense er større og vil inkludere Faaborg.

Infrastruktur som denne æder mindre byer og gavner de store byer.

Jeg kan anbefale dig at læse “Paradoksalt: Nye motorveje og broer kan øge afstanden mellem by og land” på Videnskab.dk

Skal delfinansieres med indtægter fra Storebæltsbroen

Forundersøgelsen af Als-Fyn broen er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen.

Så længe vi bliver ved med at malke Storebæltsbroen til store anlægsprojekter, bliver der ikke råd til at nedsætte brotaksten.

Husk at stemme på et parti, der er modstander af Als-Fyn Broen

I politik er det ikke nok at stemme på en kandidat, der er modstander af Als-Fyn Broen. Selv hvis de bliver valgt til Folketinget, vil partiet stemme for. I Folketinget er der en clearingaftale, der kan blive brugt til at undgå at den folkevalgte personligt at stemmer for Als-Fyn Broen.

Det er derfor vigtigt at du stemmer på et parti der er modstander af Als-Fyn broen. Og gerne personligt på en Folketingskandidat i det parti du bestemmer dig for at stemme på. Det viser at sagen er vigtig for et område og sender et klart signal til de partier der er for broforbindelsen.

Har du en kommentar?

Skriv gerne en kommentar eller giv et like på mit Facebook-opslag om Als-Fyn Broen.

]]>
Billigst at være grøn https://kjaerulff.dk/folketingsvalg/billigst-at-vaere-groen/ Wed, 11 Mar 2026 19:52:14 +0000 https://kjaerulff.dk/k/624 Vi vil indrette samfundet så det er billigste og nemmest for borgere, familier og virksomheder at vælge det grønne valg.

Grønne hverdagsvalg skal være billigst

Det grønne valg skal være attraktivt, billigt og nemt. Kun sådan kan vi lykkes med at skabe en retfærdig grøn omstilling. At grønne valg i dag er dyre og besværlige er ikke en naturlov, men politiske beslutninger. Det kan vi lave om.

Forureneren skal betale

Når virksomheder eller landbrug har udledt kemikalier til vores natur og drikkevand er det borgerne, der ender med regningen. Det kan ikke passe. Vi skal stille forureneren til ansvar.

Halvér prisen på al offentlig transport
Fremfor at bygge flere nye motorveje bør vi halvere prisen på offentlig transport og udbygge den med flere ruter og afgange med både bus og tog i hele landet. Pendlerkort til hele landet for 400kr.

Fjern momsen på økologisk frugt og grønt
Vi vil sænke momsen på grønne og sunde fødevarer, så de bliver markant billigere for alle og giver både sundere kost og en mere bæredygtig produktion.

Cykelfradrag
Vi vil indføre en skattefri, grøn pendlerbonus på op til 1.500 kr. pr. måned, når pendling til arbejde sker på cykel.

Forlænget reklamationsret og ret til reparation
Reklamationsretten skal forlænges fra 2 år til 6 år på varige forbrugsgoder som eksempelvis elektronik, køkkenudstyr og hårde hvidevarer.

]]>
Rent Drikkevand https://kjaerulff.dk/folketingsvalg/rent-drikkevand/ Sun, 22 Feb 2026 22:22:16 +0000 https://kjaerulff.dk/k/575 Vi vil omlægge landbruget til naturens præmisser, sikre rent drikkevand og styrke dyrevelfærden. Vores fødevareforsyning skal være i top med lækre, danske økologiske fødevarer i sæson.

Det er ikke længere end selvfølge, at vi bare kan tænde for hanen. Vores vand er forurenet med sprøjtegifte og gødningsrester, og nu begynder regningerne fra årtiers svigt at vise sig. Vi mener, at forureneren fremfor borgerne bør betale, når vandet skal renses.

Giv naturen plads

Vores natur er i frit fald, og vi vild vende tilbagegangen! Det kræver mere plads, mere sammenhængende natur, og at vi rent faktisk har natur, hvor vi siger det – og ikke kalder naturen ”beskyttet”, når der er motorveje, tankstationer og golfbaner i den.

Liv tilbage på landet

Landet er blevet tomt og stille. Dyrene er gemt væk på fabrikker, fjordene er døde, insekterne forsvundet, folk flytter væk. Det skal vi vende! Vi skal give naturen plads, dyrke mere frugt og grønt, stoppe giftig sprøjtning og ikke have flere dyr end at de være udenfor.

Ren drikkevandsgaranti
Et straks-forbud mod brug af PFAS-pesticider samt et fuldt stop for sprøjtegift på sårbare drikkevandsområder.

Omlægning til 100% økologi
Vi vil have en national omlægning af landbruget til økologisk dyrkning.

En svinepagt om ordentlig dyrevelfærd for grise
Et ultimativt krav om en svineproduktion, der som minimum overholder dyrevelfærdsloven. Derudover en whistleblowerordning i landbruget, mulighed for at alle grise kan komme udenfor, stop for dyretransporter og en markant omlægning af landbruget fra animalsk til plantebaseret produktion.

Reducér dyreproduktionen
Stop den vanvittige svineeksport og reducere den animalske produktion til dét, vi selv kan spise (86% reduktion). Det vil give plads til at dyrene kan komme ud og have ordentlig dyrevelfærd, at vi ikke skal importere deres foder fra Sydamerika, og at der er meget mere plads til at dyrke frugt og grønt og sætte naturen fri.

Meget mere vild natur
mindst 30% reelt beskyttet natur i Danmark, både til lands og til vands. Vi vil vende tilbagegangen og sikre en vild natur, hvor hvaler ikke dør af at spise spøgelsesgarn og der også er plads til ulvene.

]]>
Riv anlægsloftet ned, så vi kan klimasikre vores land og byer https://kjaerulff.dk/kv25/riv-anlaegsloftet-ned-saa-vi-kan-klimasikre-vores-land-og-byer/ Mon, 13 Oct 2025 09:18:07 +0000 https://kjaerulff.dk/k/498 Vores velfærdskrise er også en demokratisk krise. Magten har samlet sig i regeringskontorerne, og det er her rammerne for kommuners og regioners råderum bliver sat. Christiansborg hegner økonomien ind og tvinger lokale politikere til at skære i velfærd og klimatiltag, så det går ud over flere og flere borgere.

Vi vil tage et opgør med budgetlov og anlægsloft, så regioner og kommuner får mere økonomisk selvstyre. Vi vil starte med fritage klimatilpasningsprojekter fra anlægsloftet. Mange lokalsamfund bliver ramt af oversvømmelser, og vi skal sætte ind med klimatilpasningsprojekter.

]]>
Garanter for den grønneste trepart https://kjaerulff.dk/kv25/garanter-for-den-groenneste-trepart/ Mon, 13 Oct 2025 09:05:43 +0000 https://kjaerulff.dk/k/485 Med den politiske aftale om en Grøn trepart sidder kommunerne for bordenden med ansvaret for de lokale treparter, der skal gennemføres sammen med landbrugs- og naturorganisationer. De skal drive en gennemgribende ændring af vores arealer og natur. Men den politiske aftale sender også aben videre til kommunerne i forhold til at løse de problemer med vores natur og vand, som regeringer i årtier selv er fejlet med at levere resultater på.

Alternativet vil være garant for, at vores kommuner lykkes med at gennemføre denne kæmpe opgave med så grønne resultater som muligt. Vi vil arbejde for stærke samarbejder lokalt, Og så vil vi have fokus på, at de store investeringer i grønne arealer ikke går ud over kommunernes anlægsramme, og at arbejdet tager afsæt i videnskabelige data.

]]>
Stop miljøkatastrofer https://kjaerulff.dk/kv25/stop-miljoekatastrofer/ Mon, 13 Oct 2025 09:03:29 +0000 https://kjaerulff.dk/k/482 Når store miljøkatastrofer rammer, så er det os alle, der hæfter. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er bare nogle eksempler på en sort virkelighed, hvor forureneren forlader katastrofen, og fællesskabet hænger på regningen. Det er ikke fair for vores natur eller for vores lokalsamfund.

Alternativet vil flytte ansvaret for miljøgodkendelse og kontrol af sorte virksomheder fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.

]]>
Rent drikkevand og badevand https://kjaerulff.dk/kv25/rent-drikkevand-og-badevand/ Mon, 13 Oct 2025 09:00:21 +0000 https://kjaerulff.dk/k/479 Danskerne skal have rent vand. Vand vi kan drikke, søer vi kan bade i, og åer der styrker vores biodiversitet og dyreliv. Men vi har forsømt at passe på vores grundvand, søer, åer og hav. I de seneste år er der opdaget flere og flere tilfælde med alvorlig forurening af vores vand med fx sprøjtegift, hormonforstyrrende stoffer, nitrat og PFAS.

Alternativet vil arbejde for, at dine børn og børnebørn skal kunne drikke af hanen og bade i fjorden med en skrubbe. Tilstandskrav til vores vand skal overholdes, hvad enten det er grundvand, søer, åer, badevand eller hav. Kommunerne skal arbejde for etableringen af grundvandsparker, der skal sikre, at miljøfarlige stoffer ikke siver ned i vores grundvand – og sikre, at vores lokale vandboringer bliver beskyttet.

]]>
Borgernes stemme skal høres i sorte anlægsprojekter https://kjaerulff.dk/kv25/borgernes-stemme-skal-hoeres-i-sorte-anlaegsprojekter/ Mon, 13 Oct 2025 08:48:44 +0000 https://kjaerulff.dk/k/475 Store forældede anlægsprojekter tilsidesætter naturen igen og igen. Det er projekter som Egholm-forbindelsen, Lynetteholmen, boliger på Amager Fælled, havneudvidelser og den kommende Kattegatforbindelse, som får store konsekvenser for naturen, og udleder kæmpe mængder CO2. Og så er der et stort demokratisk underskud i disse projekter. Vi ser en massiv borgermodstand, som bliver fuldkommen overset.

Vi kalder til kamp for, at store sorte anlægsprojekter ikke tvinges ned i halsen på vores lokalsamfund. Vi ønsker, at der for alle store infrastrukturprojekter oprettes Borgerting, der følger projektet og skal høres. Og så ønsker vi, at borgerne i de berørte kommuner får stemmeret, når der træffes beslutning om projektet skal anlægges. Det skal være borgerne – og ikke erhvervsinteresser eller andet – der afgør lokalsamfundets fremtid.

]]>
Udspil: Sammen om maden https://kjaerulff.dk/kv25/sammen-om-maden/ Sun, 14 Sep 2025 11:18:56 +0000 https://martin.size.dk/?p=78 Alternativet vil udvikle den lokale fødevareproduktion med fokus på sunde børneliv, fællesskaber og liv på landet. Vi vil fremme de økologisk regenerative dyrkningsmetoder, som genopbygger jordens frugtbarhed og genopretter livet i havet.

Mange forbinder landbrugspolitik med EU og national lovgivning, men hos Alternativet København vil vi også have kommunen på banen. Vi ønsker nemlig, at produktionen af mad får en langt stærkere forankring lokalt.

Igennem årtier er landdistrikterne blevet affolket. Bedrifterne er blevet færre og større. Samtidig er stadigt større områder af landbrugsjorden blevet udpint. Drikkevandet er blevet så forurenet, at man flere steder må lukke drikkevandsboringer. Og livet i havet er næsten dødt. Oveni det er danskernes madvaner blandt de mest klimabelastende i verden – ikke mindst på grund af det alt for høje forbrug af kød.

For København kan kløften mellem land og by især fremstilles som afgrundsdyb.

En del af virkeligheden er, at landbruget er sårbart miljømæssigt, økonomisk og socialt. Og i den anden ende, hos forbrugerne, er der alt for mange, der ikke har noget forhold til det, de spiser.

Den udvikling ønsker vi at vende. Vi vil skabe de bedst tænkelige rammer for den nye generation af jordbrugere, så vi kan få livet tilbage på landet – socialt med flere mennesker og stærkere fællesskaber – og naturligt med en sund, frodig jord, der dyrkes i samspil med naturen.

Vi vil gøre det muligt for københavnerne at komme tættere på dyrkningen af vores egne lokale fødevarer, og samtidig udvikle det lokale marked, så det bliver nemmere og mere attraktivt for lokale producenter at afsætte varierede og sunde fødevarer til lokalområdet.

I udspillet her kan du se nogle af de konkrete indsatser, vi vil kæmpe for i Borgerrepræsentationen. Det er delt op i tre temaer:

FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF LAND OG BY
GENOPBYGNING AF JORDENS FRUGTBARHED
GENOPRETNING AF LIVET I HAVET

Vi håber, at du vil kæmpe sammen med os for en positiv udvikling af de lokale fællesskaber og fødevareproduktionen i København.

]]>
Udspil: Fra brug og smid væk til genbrug og reparér https://kjaerulff.dk/kv25/fra-brug-og-smid-vaek-til-genbrug-og-reparer/ Sun, 14 Sep 2025 11:18:37 +0000 https://martin.size.dk/?p=74 Med et årligt forbrug på 24,5 tons per person af nye materialer (metaller, mineraler, biomasse, plast og fossile brændsler), forbruger vi mere end dobbelt så meget som det globale gennemsnit på ca. 12 tons – og desuden også tre gange det bæredygtige niveau, som ligger på 8 tons.

Seks ud af ni planetære grænser er nu på globalt plan overskredet på grund af menneskets massive påvirkninger af kloden. Dermed bliver det vigtige samspil mellem klodens økosystemer og det sikre råderum for menneskeheden destabiliseret. Ikke kun grænserne for belastningen af de biologiske kredsløb med kvælstof og fosfor, men også ødelæggelsen af biodiversiteten samt klimaændringerne er overskredet. Derudover er belastningen med fremmede stoffer og vores ferskvandsforbrug også på kritiske niveauer.

Alternativet ønsker med dette udspil at sætte fokus på nogle af de områder og tiltag indenfor den cirkulære økonomi, som vi allerede nu kan gøre noget ved.
Nemlig at øge kvaliteten af vores produkter og fremme muligheden for reparationer – begge dele for at forlænge levetiden og dermed reducere mængden af affald.

Vi kan få inspiration fra mange spændende initiativer rundt omkring i verden, hvilke vi refererer til i dette udspil. Den inspiration skal vi benytte os af i Danmark, for selvfølgelig kan vi også gøre det bedre.

]]>