Lokalt demokrati giver borgerne en stemme dér, hvor deres hverdag formes. Det styrker fællesskabet, skaber løsninger tæt på mennesker og gør os alle medansvarlige for fremtiden. I en verden, hvor vores demokrati bliver udfordret, er det vigtigt at vi slår ring om vores demokratiske rettigheder og styrker dem.
I Alternativet tror vi på, at der skal være kortere afstand mellem borger og beslutning. Vi skal have langt mere medbestemmelse for den enkelte, når det gælder politiske beslutninger. Vi vil arbejde for at indføre borgerting, borgerbudgetter, lokale borgerforslag og borgerafstemninger, der giver borgerne mulighed for at påvirke, hvad der skal ske i deres lokalområder, i skoler, kulturlivet, institutioner og vedvarende energiprojekter.