Grøn omstilling – Martin Kjærulff https://kjaerulff.dk Alternativet Fyn Tue, 28 Oct 2025 09:06:08 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.1 Grønne iværksættere til stærke lokalsamfund https://kjaerulff.dk/kv25/groenne-ivaerksaettere-til-staerke-lokalsamfund/ Mon, 13 Oct 2025 09:11:26 +0000 https://kjaerulff.dk/k/491 Ildsjæle og fællesskaber spiller en vigtig rolle i vores lokale samfund og byer. Stort set alle er enige om, at vi i fremtiden skal leve af vores kreativitet og innovationsevne for at nå i mål med den grønne omstilling.

Samtidig skaber lokale iværksættere liv og jobs i nærområdet. Derfor skal vi investere mere i at understøtte fællesskabets og den enkeltes skaberkraft. Alternativet ønsker, at vi skal dyrke den lokale iværksætterkultur. Vi vil gøre det lettere og mere attraktivt at starte og investere i en iværksættervirksomhed. Vi vil etablere og styrke iværksætterhuse som Spinderihallerne i Vejle. Vi vil give rådgivning til iværksættere og styrke og udbrede nye lokale finansieringsmuligheder såsom crowdfunding for at give grobund for nye inspirerende virksomheder.

]]>
Cyklisme https://kjaerulff.dk/kv25/cyklisme/ Mon, 13 Oct 2025 09:08:56 +0000 https://kjaerulff.dk/k/488 Forestil dig, at alle gader i vores byer designes som cykelgader, og bilister er gæster med særlig hensynsfuld kørsel. At supercykelstier binder vores landområder og byer sammen med jævn asfalt, belysning, snerydning og mulighed for at få lidt luft i dækket undervejs. I dag har kommunerne ikke økonomien til at designe cykelvenlige lokalområder og bygge supercykelstier i tilstrækkeligt tempo og omfang. Det skal ændres.

Alternativet ønsker, at vores regioner og kommuner skal have verdens bedste infrastruktur for cykler. Vi foreslår, at der afsættes 4 mia. kr. ekstra til cykelpuljen, så kommuner og regioner kan få tilført flere midler fra staten til at finansiere cykelvenlige samfund og et landsdækkende netværk af supercykelstier.

]]>
Garanter for den grønneste trepart https://kjaerulff.dk/kv25/garanter-for-den-groenneste-trepart/ Mon, 13 Oct 2025 09:05:43 +0000 https://kjaerulff.dk/k/485 Med den politiske aftale om en Grøn trepart sidder kommunerne for bordenden med ansvaret for de lokale treparter, der skal gennemføres sammen med landbrugs- og naturorganisationer. De skal drive en gennemgribende ændring af vores arealer og natur. Men den politiske aftale sender også aben videre til kommunerne i forhold til at løse de problemer med vores natur og vand, som regeringer i årtier selv er fejlet med at levere resultater på.

Alternativet vil være garant for, at vores kommuner lykkes med at gennemføre denne kæmpe opgave med så grønne resultater som muligt. Vi vil arbejde for stærke samarbejder lokalt, Og så vil vi have fokus på, at de store investeringer i grønne arealer ikke går ud over kommunernes anlægsramme, og at arbejdet tager afsæt i videnskabelige data.

]]>
Stop miljøkatastrofer https://kjaerulff.dk/kv25/stop-miljoekatastrofer/ Mon, 13 Oct 2025 09:03:29 +0000 https://kjaerulff.dk/k/482 Når store miljøkatastrofer rammer, så er det os alle, der hæfter. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er bare nogle eksempler på en sort virkelighed, hvor forureneren forlader katastrofen, og fællesskabet hænger på regningen. Det er ikke fair for vores natur eller for vores lokalsamfund.

Alternativet vil flytte ansvaret for miljøgodkendelse og kontrol af sorte virksomheder fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.

]]>
Rent drikkevand og badevand https://kjaerulff.dk/kv25/rent-drikkevand-og-badevand/ Mon, 13 Oct 2025 09:00:21 +0000 https://kjaerulff.dk/k/479 Danskerne skal have rent vand. Vand vi kan drikke, søer vi kan bade i, og åer der styrker vores biodiversitet og dyreliv. Men vi har forsømt at passe på vores grundvand, søer, åer og hav. I de seneste år er der opdaget flere og flere tilfælde med alvorlig forurening af vores vand med fx sprøjtegift, hormonforstyrrende stoffer, nitrat og PFAS.

Alternativet vil arbejde for, at dine børn og børnebørn skal kunne drikke af hanen og bade i fjorden med en skrubbe. Tilstandskrav til vores vand skal overholdes, hvad enten det er grundvand, søer, åer, badevand eller hav. Kommunerne skal arbejde for etableringen af grundvandsparker, der skal sikre, at miljøfarlige stoffer ikke siver ned i vores grundvand – og sikre, at vores lokale vandboringer bliver beskyttet.

]]>
Borgernes stemme skal høres i sorte anlægsprojekter https://kjaerulff.dk/kv25/borgernes-stemme-skal-hoeres-i-sorte-anlaegsprojekter/ Mon, 13 Oct 2025 08:48:44 +0000 https://kjaerulff.dk/k/475 Store forældede anlægsprojekter tilsidesætter naturen igen og igen. Det er projekter som Egholm-forbindelsen, Lynetteholmen, boliger på Amager Fælled, havneudvidelser og den kommende Kattegatforbindelse, som får store konsekvenser for naturen, og udleder kæmpe mængder CO2. Og så er der et stort demokratisk underskud i disse projekter. Vi ser en massiv borgermodstand, som bliver fuldkommen overset.

Vi kalder til kamp for, at store sorte anlægsprojekter ikke tvinges ned i halsen på vores lokalsamfund. Vi ønsker, at der for alle store infrastrukturprojekter oprettes Borgerting, der følger projektet og skal høres. Og så ønsker vi, at borgerne i de berørte kommuner får stemmeret, når der træffes beslutning om projektet skal anlægges. Det skal være borgerne – og ikke erhvervsinteresser eller andet – der afgør lokalsamfundets fremtid.

]]>
Levende klimabyer med grønne lunger https://kjaerulff.dk/kv25/levende-klimabyer-med-groenne-lunger/ Mon, 13 Oct 2025 08:34:52 +0000 https://kjaerulff.dk/k/465 Alternativet er vilde med natur. Vi ønsker at vores byer og samfund bliver grønne åndehuller, hvor vi værner om naturen og skaber plads til den, så vi kan sameksistere.

I dag vokser vores byer med vejnet og beton, som skubber liv, natur og almindelige mennesker væk. Udviklingen af vores byer er blevet til afviklingen af vores åndehuller – men hvad er en by uden liv og grønne oaser?

Alternativet vil skabe grønne, levende og klimasikre byer. Byplanlægning skal bygge på principper om cirkulær økonomi og biodiversitet. Vi vil genåbne grønne enge og åer i vores byer, og plante træer, som skaber grønne åndehuller i vores hverdag – og som sikrer os mod skybrud, hedebølger og vandstandsstigninger i et forandret klima.

Og så vil vi have solcellerne op på tagene af kommunale bygninger. Vi vil bevare vores historie og kulturarv, og derfor skal kommuner og regioner, hvis de ønsker at bygge nyt, dokumentere, at det ikke er muligt at bevare og renovere.

]]>
9. Grønne regioner https://kjaerulff.dk/rv25/9-groenne-regioner/ Mon, 06 Oct 2025 20:40:56 +0000 https://kjaerulff.dk/k/219 Alternativet er vilde med natur – og vi insisterer på at begrænse vores slid på planeten. Vi har samtidig set, at når store miljøkatastrofer rammer, er det fællesskabet, der står tilbage med regningen. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er blot nogle af de grelle eksempler, hvor forurenerne går konkurs, og lokalsamfundene betaler prisen. Men udfordringen stopper ikke dér. Vores hospitaler og veje skal klimasikres mod oversvømmelser, sundhedsvæsenet skal gøres klimaneutralt, offentlige bygninger skal renoveres og forsynes med solceller, og vores madordninger skal være sunde og bæredygtige. Alt dette kræver, at regionerne får musklerne og friheden til at gå forrest i den grønne omstilling. Desværre spænder regeringen ben for regionernes råderum. Med en alt for stram og kortsigtet styring af regionernes økonomi bliver vi forhindret i at investere i klimatilpasning og bæredygtige løsninger. Det skal ændres.

Vi foreslår:

  • Styrket klimatilpasning: Vi vil undtage klimatilpasningsprojekter fra anlægsloftet og tilføre ressourcer, så regionen får ansvar for og frihed til at klimasikre. Der skal udvikles et fælles regionalt klimasikringskort, så regionerne kan planlægge og prioritere klimatilpasning- og klimasikringsløsninger på et vidensbaseret grundlag.
  • Stop miljøkatastrofer: Vi vil flytte ansvaret for miljøgodkendelser og kontrol af miljøbelastende virksomheder og større anlægsprojekter fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.
  • Giv regionerne afgørende indflydelse på infrastrukturprojekter, inkl. klima- og kystsikring, hvis konsekvenser rækker ud over den enkelte kommune.
  • Gør sundhedsvæsenet klimaneutralt: Regionernes institutioner skal inden for en kort årrække være bæredygtige i alle indkøb, og beskytte både natur og miljø. Regionernes klimaindsats gør en stor forskel, da sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledninger, hvoraf hospitalerne er den primære udleder.
  • Sund og grøn kost til patienter og medarbejdere i regionerne: Regionerne skal indføre sunde og bæredygtige madordninger på hospitaler og institutioner. Det mindsker klimaaftrykket og fremmer patienters og medarbejderes sundhed.
  • Solceller på alle regionens tage: Regionerne råder over mange store bygninger, og vi ønsker at alle regionernes bygninger får solceller på tagene, så vi fx skal have færre solceller i det åbne land.
  • Sæt fokus på genbrug og renovering i offentligt byggeri. Regionerne skal sikre, at hospitaler og andre offentlige byggerier prioriterer genbrug af materialer og energieffektiv renovering frem for nybyggeri. Det reducerer CO₂-udledningen, mindsker ressourceforbruget og skaber mere bæredygtige rammer for borgere og ansatte.

Mærkesager:

  1. Mere lighed og nærhed i sundhed
  2. Reel forebyggelse skal prioriteres
  3. Nytænkning af psykiatrien
  4. Et helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsvæsen
  5. Borgerorganisationer som aktive medspillere
  6. Digital sundhed med mennesker i centrum
  7. Bæredygtig transport og mobilitet
  8. Råstoffer og naturgenopretning
  9. Grønne regioner
]]>
Indsatsen for klimaet https://kjaerulff.dk/kv25/indsatsen-for-klimaet/ Sun, 14 Sep 2025 11:19:23 +0000 https://martin.size.dk/?p=82 Udspil: Sammen om maden https://kjaerulff.dk/kv25/sammen-om-maden/ Sun, 14 Sep 2025 11:18:56 +0000 https://martin.size.dk/?p=78 Alternativet vil udvikle den lokale fødevareproduktion med fokus på sunde børneliv, fællesskaber og liv på landet. Vi vil fremme de økologisk regenerative dyrkningsmetoder, som genopbygger jordens frugtbarhed og genopretter livet i havet.

Mange forbinder landbrugspolitik med EU og national lovgivning, men hos Alternativet København vil vi også have kommunen på banen. Vi ønsker nemlig, at produktionen af mad får en langt stærkere forankring lokalt.

Igennem årtier er landdistrikterne blevet affolket. Bedrifterne er blevet færre og større. Samtidig er stadigt større områder af landbrugsjorden blevet udpint. Drikkevandet er blevet så forurenet, at man flere steder må lukke drikkevandsboringer. Og livet i havet er næsten dødt. Oveni det er danskernes madvaner blandt de mest klimabelastende i verden – ikke mindst på grund af det alt for høje forbrug af kød.

For København kan kløften mellem land og by især fremstilles som afgrundsdyb.

En del af virkeligheden er, at landbruget er sårbart miljømæssigt, økonomisk og socialt. Og i den anden ende, hos forbrugerne, er der alt for mange, der ikke har noget forhold til det, de spiser.

Den udvikling ønsker vi at vende. Vi vil skabe de bedst tænkelige rammer for den nye generation af jordbrugere, så vi kan få livet tilbage på landet – socialt med flere mennesker og stærkere fællesskaber – og naturligt med en sund, frodig jord, der dyrkes i samspil med naturen.

Vi vil gøre det muligt for københavnerne at komme tættere på dyrkningen af vores egne lokale fødevarer, og samtidig udvikle det lokale marked, så det bliver nemmere og mere attraktivt for lokale producenter at afsætte varierede og sunde fødevarer til lokalområdet.

I udspillet her kan du se nogle af de konkrete indsatser, vi vil kæmpe for i Borgerrepræsentationen. Det er delt op i tre temaer:

FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF LAND OG BY
GENOPBYGNING AF JORDENS FRUGTBARHED
GENOPRETNING AF LIVET I HAVET

Vi håber, at du vil kæmpe sammen med os for en positiv udvikling af de lokale fællesskaber og fødevareproduktionen i København.

]]>