At få hjælp, omsorg og tryghed i sundhedsvæsenet bør ikke kræve personligt overskud eller et stærkt netværk. Mere lighed i sundhed forudsætter bedre sundhedsydelser uden for de store byer, men handler også om opmærksomhed på sundhedsområdets blinde vinkler og utilsigtede fordomme, manglende tilgængelighed og forståelighed.
Ulighed i sundhed træder frem som geografiske forskelle og (ubevidst) bias i mødet med borgere fra forskellige sociale grupper og mennesker med anderledes livsstil, køn og særlige sygdoms- og sundhedsproblematikker. Desuden kan afmagt over for digitalisering, fremmedgørende systemer og hospitalsindretning føre til ulige adgang og anvendelse af sundhedsydelser.
Alternativet ønsker at fremme lighed og nærhed i sundhed via bl.a. disse forslag:
- Forebyggelse og tidlig indsats: Opsporing og støtte til sårbare grupper før sygdom forværres
- Geografisk lighed: Styrke tilbud i områder, hvor der i dag er færre ressourcer og større barrierer i at modtage sundhedsvæsenets tilbud og ydelser; den almene adgang til læge skal forbedres og åbningstiderne udvides ud fra vurdering af lokale behov.
- Det nære sundhedsvæsen skal styrkes og adgangen til praktiserende læge og ikke mindst speciallæge skal sikres alle steder i landet. Her ligger en særlig opgave, som kræver et genbesøg med aftalen mellem regionerne og lægerne, således at familielægen styrkes og lærernes motivation for at være proaktive aktører i det samlede sundhedssystem fastholdes.
- Gør sundhedsvæsenet mere tilgængeligt, forståeligt og trygt – ikke mindst overfor socialt udsatte og marginaliserede grupper. Brobygnings- funktioner som “wayfinding”, “safe-making” og støtte til at overkomme sproglige, kulturelle eller sociale barrierer kan øge træfsikkerhed og mindske fejl- og overbehandlinger.
- Social involvering og mobilisering civilsamfundet: Frivillige, NGO’er, foreninger som ligeværdige samarbejdspartnere i regionernes tilbud
- Uddannelse og opkvalificering: At sundhedsprofessionelle får bedre kompetencer og redskaber til medfølende tilstedeværelse i mødet med social ulighed og kulturelle barrierer
- Monitorering, evaluering og evidens: At regioner bruger data om ulighed og følger effekter af tiltag i den regionale sundhedsplanlægning.
Mærkesager:
- Mere lighed og nærhed i sundhed
- Reel forebyggelse skal prioriteres
- Nytænkning af psykiatrien
- Et helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsvæsen
- Borgerorganisationer som aktive medspillere
- Digital sundhed med mennesker i centrum
- Bæredygtig transport og mobilitet
- Råstoffer og naturgenopretning
- Grønne regioner