5. Borgerorganisationer som aktive medspillere

Frivillige foreninger, patient- og pårørendeorganisationer, NGO’er og socialøkonomiske virksomheder, her omtalt som “borgerorganisationer”, løfter hver dag store velfærdsopgaver. De skaber fællesskaber, der giver håb og forebygger mistrivsel, er en helt uundværlig del af vores samfund.

For Alternativet er en demokratisering af sundhedssystemet et særligt fokuspunkt. Vi ønsker at fremhæve patientperspektivet og samarbejdet med ovennævnte organisationer, idet der her ligger en mulighed for viden og udvikling, som kan inddrages mere systematisk.

Vi foreslår at:

  • Borgerorganisationerne gives fast plads i de nye sundhedsråd, forebyggelsescentre og i andre relevante beslutningsfora.
  • Der indgås samarbejdsaftaler med frivillige foreninger om supplerende indsatser i samspil med psykiatrien, som bl.a. kan dreje sig om supplerende behandlingstilbud (kunst/motion/naturterapi), frivillige ledsageordninger, sociale netværk og patient- og pårørende grupper.
  • Der oprettes regionale samarbejdsfunktioner, der bygger bro mellem frivillige indsatser og sundhedsvæsenet – så kræfterne bruges klogt og koordineret.
  • Regionerne medfinansierer relevante organisationer, der skaber trivsel, forebygger tilbagefald og reducerer pres på sundhedsvæsnet.
  • Der indføres årlige sundhedsdage som led i en demokratisering og bred aktørinvolvering i arbejdet med at udvikle fremtidens bæredygtige sundhed og trivsel.

Mærkesager:

  1. Mere lighed og nærhed i sundhed
  2. Reel forebyggelse skal prioriteres
  3. Nytænkning af psykiatrien
  4. Et helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsvæsen
  5. Borgerorganisationer som aktive medspillere
  6. Digital sundhed med mennesker i centrum
  7. Bæredygtig transport og mobilitet
  8. Råstoffer og naturgenopretning
  9. Grønne regioner