Grøn omstilling – Martin Kjærulff https://kjaerulff.dk Alternativet Fyn Sun, 22 Mar 2026 07:29:04 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 Stop Als-Fyn Broen https://kjaerulff.dk/folketingsvalg/stop-als-fyn-broen/ Thu, 12 Mar 2026 21:25:40 +0000 https://kjaerulff.dk/k/581 Alternativet er modstandere af Als-Fyn Broen.

Klimanegativ i mere end 600 år

Anlæggelsen af en bro mellem Als og Fyn vil være klimanegativ i mere end 600 år. Anlæggelsen af broen vil koste ca. 910.000 tons CO2 og vil kun give en årlig besparelse på 1.500 tons CO2 pr. år.

Med anlæggelsen vil vi optage et klimalån, der først er betalt tilbage efter mindst 600 år. Et klimalån der højst tænkeligt ikke vil nå at blive betalt tilbage i broens levetid.

Ser vi på fremtidens teknologiske løsninger, er det sandsynligt, at transport vil blive mere grøn med tiden. Det vil gøre tilbagebetalingsperioden meget længere, da den årlige besparelse på udledt CO2 pr. år kan vise sig at være langt under 1.500 tons om året.

Kilde: Opdaterede tal for klimaberegninger for en fast forbindelse mellem Als og Fyn samt Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Støj og gener

Mange borgere vil blive generet af støj fra de mange lastbiler, der vil skyde genvej gennem Svanninge Bakker, Horne Land og Korinth. Husene ligger ofte tæt på vejen, hvor den nuværende trafik ikke har været et stort problem (udover hastigheden). Med en bro vil trafikken i fremtiden blive øget markant i nattetimerne, hvor varer ofte bliver transporteret. Det vil gå ud over nattesøvn og sundhed for de berørte borgere.

Jeg vil ikke påstå at Odensevej, Hornelandevej og Reventlowsvej er gode cykelveje, men det er dog muligt at cykle på strækningerne. Men anlæggelsen af en bro vil det kræve nye vejanlæg. Nogle steder vil der blive anlagt cykelsti og andre steder, skal cyklisterne ud på en lang omvej. Samlet set vil det være en forringelse for cyklisterne.

Det ombyggede vejnet vil i høj grad påvirke det rekreative liv negativt. Udover cyklisterne vil det fx også gå ud over gående, løbere og hestefolket.

Uoprettelig skade på natur- og dyreliv

Vejdirektoratet beskriver påvirkningerne meget tydeligt i deres rapport fra marts 2025:

Citat: Projektet vil påvirke vandkvalitet, klima, havmiljø og biodiversitet. Vejprojektet forløber gennem naturområder af national og international betydning på både land og hav og vil have en betydelig negativ påvirkning af de naturgivne forhold gennem bl.a. arealinddragelse, fragmentering af habitater og støjpåvirkning. Desuden vil der være en øget udledning af forurenet vejvand, og der kan alt efter løsningstypen af en kyst-kyst-forbindelse også være betydende påvirkninger af havvand ved sedimentspredning og udledninger i anlægsfasen. Et infrastrukturprojekt af en størrelse som Als-Fyn-forbindelsen har også en markant udledning af CO2, med en negativ påvirkning af klimaindsatsen til følge.

Citat: Der vil være negative påvirkninger i form af barrievirkninger fra en ny stor vej og forøgede støjpåvirkninger, som kan have skadelige påvirkninger af sundheden. Der vil desuden være en negativ påvirkning af natur- og kulturarven særligt ved Svanninge bakker, det Sydfynske øhav og Horneland.

Kilde: Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Kan koste virksomheder i Faaborg

Jo nemmere det bliver at komme til Odense, jo større chance er der for at virksomhederne vælger at slå sig ned i Odense i stedet for Faaborg. Det vil pludseligt ikke være så attraktivt at drive virksomhed i Faaborg, da oplandet til Odense er større og vil inkludere Faaborg.

Infrastruktur som denne æder mindre byer og gavner de store byer.

Jeg kan anbefale dig at læse “Paradoksalt: Nye motorveje og broer kan øge afstanden mellem by og land” på Videnskab.dk

Skal delfinansieres med indtægter fra Storebæltsbroen

Forundersøgelsen af Als-Fyn broen er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen.

Så længe vi bliver ved med at malke Storebæltsbroen til store anlægsprojekter, bliver der ikke råd til at nedsætte brotaksten.

Husk at stemme på et parti, der er modstander af Als-Fyn Broen

I politik er det ikke nok at stemme på en kandidat, der er modstander af Als-Fyn Broen. Selv hvis de bliver valgt til Folketinget, vil partiet stemme for. I Folketinget er der en clearingaftale, der kan blive brugt til at undgå at den folkevalgte personligt at stemmer for Als-Fyn Broen.

Det er derfor vigtigt at du stemmer på et parti der er modstander af Als-Fyn broen. Og gerne personligt på en Folketingskandidat i det parti du bestemmer dig for at stemme på. Det viser at sagen er vigtig for et område og sender et klart signal til de partier der er for broforbindelsen.

Har du en kommentar?

Skriv gerne en kommentar eller giv et like på mit Facebook-opslag om Als-Fyn Broen.

]]>
Billigst at være grøn https://kjaerulff.dk/folketingsvalg/billigst-at-vaere-groen/ Wed, 11 Mar 2026 19:52:14 +0000 https://kjaerulff.dk/k/624 Vi vil indrette samfundet så det er billigste og nemmest for borgere, familier og virksomheder at vælge det grønne valg.

Grønne hverdagsvalg skal være billigst

Det grønne valg skal være attraktivt, billigt og nemt. Kun sådan kan vi lykkes med at skabe en retfærdig grøn omstilling. At grønne valg i dag er dyre og besværlige er ikke en naturlov, men politiske beslutninger. Det kan vi lave om.

Forureneren skal betale

Når virksomheder eller landbrug har udledt kemikalier til vores natur og drikkevand er det borgerne, der ender med regningen. Det kan ikke passe. Vi skal stille forureneren til ansvar.

Halvér prisen på al offentlig transport
Fremfor at bygge flere nye motorveje bør vi halvere prisen på offentlig transport og udbygge den med flere ruter og afgange med både bus og tog i hele landet. Pendlerkort til hele landet for 400kr.

Fjern momsen på økologisk frugt og grønt
Vi vil sænke momsen på grønne og sunde fødevarer, så de bliver markant billigere for alle og giver både sundere kost og en mere bæredygtig produktion.

Cykelfradrag
Vi vil indføre en skattefri, grøn pendlerbonus på op til 1.500 kr. pr. måned, når pendling til arbejde sker på cykel.

Forlænget reklamationsret og ret til reparation
Reklamationsretten skal forlænges fra 2 år til 6 år på varige forbrugsgoder som eksempelvis elektronik, køkkenudstyr og hårde hvidevarer.

]]>
Grønne iværksættere til stærke lokalsamfund https://kjaerulff.dk/kv25/groenne-ivaerksaettere-til-staerke-lokalsamfund/ Mon, 13 Oct 2025 09:11:26 +0000 https://kjaerulff.dk/k/491 Ildsjæle og fællesskaber spiller en vigtig rolle i vores lokale samfund og byer. Stort set alle er enige om, at vi i fremtiden skal leve af vores kreativitet og innovationsevne for at nå i mål med den grønne omstilling.

Samtidig skaber lokale iværksættere liv og jobs i nærområdet. Derfor skal vi investere mere i at understøtte fællesskabets og den enkeltes skaberkraft. Alternativet ønsker, at vi skal dyrke den lokale iværksætterkultur. Vi vil gøre det lettere og mere attraktivt at starte og investere i en iværksættervirksomhed. Vi vil etablere og styrke iværksætterhuse som Spinderihallerne i Vejle. Vi vil give rådgivning til iværksættere og styrke og udbrede nye lokale finansieringsmuligheder såsom crowdfunding for at give grobund for nye inspirerende virksomheder.

]]>
Cyklisme https://kjaerulff.dk/kv25/cyklisme/ Mon, 13 Oct 2025 09:08:56 +0000 https://kjaerulff.dk/k/488 Forestil dig, at alle gader i vores byer designes som cykelgader, og bilister er gæster med særlig hensynsfuld kørsel. At supercykelstier binder vores landområder og byer sammen med jævn asfalt, belysning, snerydning og mulighed for at få lidt luft i dækket undervejs. I dag har kommunerne ikke økonomien til at designe cykelvenlige lokalområder og bygge supercykelstier i tilstrækkeligt tempo og omfang. Det skal ændres.

Alternativet ønsker, at vores regioner og kommuner skal have verdens bedste infrastruktur for cykler. Vi foreslår, at der afsættes 4 mia. kr. ekstra til cykelpuljen, så kommuner og regioner kan få tilført flere midler fra staten til at finansiere cykelvenlige samfund og et landsdækkende netværk af supercykelstier.

]]>
Garanter for den grønneste trepart https://kjaerulff.dk/kv25/garanter-for-den-groenneste-trepart/ Mon, 13 Oct 2025 09:05:43 +0000 https://kjaerulff.dk/k/485 Med den politiske aftale om en Grøn trepart sidder kommunerne for bordenden med ansvaret for de lokale treparter, der skal gennemføres sammen med landbrugs- og naturorganisationer. De skal drive en gennemgribende ændring af vores arealer og natur. Men den politiske aftale sender også aben videre til kommunerne i forhold til at løse de problemer med vores natur og vand, som regeringer i årtier selv er fejlet med at levere resultater på.

Alternativet vil være garant for, at vores kommuner lykkes med at gennemføre denne kæmpe opgave med så grønne resultater som muligt. Vi vil arbejde for stærke samarbejder lokalt, Og så vil vi have fokus på, at de store investeringer i grønne arealer ikke går ud over kommunernes anlægsramme, og at arbejdet tager afsæt i videnskabelige data.

]]>
Stop miljøkatastrofer https://kjaerulff.dk/kv25/stop-miljoekatastrofer/ Mon, 13 Oct 2025 09:03:29 +0000 https://kjaerulff.dk/k/482 Når store miljøkatastrofer rammer, så er det os alle, der hæfter. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er bare nogle eksempler på en sort virkelighed, hvor forureneren forlader katastrofen, og fællesskabet hænger på regningen. Det er ikke fair for vores natur eller for vores lokalsamfund.

Alternativet vil flytte ansvaret for miljøgodkendelse og kontrol af sorte virksomheder fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.

]]>
Rent drikkevand og badevand https://kjaerulff.dk/kv25/rent-drikkevand-og-badevand/ Mon, 13 Oct 2025 09:00:21 +0000 https://kjaerulff.dk/k/479 Danskerne skal have rent vand. Vand vi kan drikke, søer vi kan bade i, og åer der styrker vores biodiversitet og dyreliv. Men vi har forsømt at passe på vores grundvand, søer, åer og hav. I de seneste år er der opdaget flere og flere tilfælde med alvorlig forurening af vores vand med fx sprøjtegift, hormonforstyrrende stoffer, nitrat og PFAS.

Alternativet vil arbejde for, at dine børn og børnebørn skal kunne drikke af hanen og bade i fjorden med en skrubbe. Tilstandskrav til vores vand skal overholdes, hvad enten det er grundvand, søer, åer, badevand eller hav. Kommunerne skal arbejde for etableringen af grundvandsparker, der skal sikre, at miljøfarlige stoffer ikke siver ned i vores grundvand – og sikre, at vores lokale vandboringer bliver beskyttet.

]]>
Borgernes stemme skal høres i sorte anlægsprojekter https://kjaerulff.dk/kv25/borgernes-stemme-skal-hoeres-i-sorte-anlaegsprojekter/ Mon, 13 Oct 2025 08:48:44 +0000 https://kjaerulff.dk/k/475 Store forældede anlægsprojekter tilsidesætter naturen igen og igen. Det er projekter som Egholm-forbindelsen, Lynetteholmen, boliger på Amager Fælled, havneudvidelser og den kommende Kattegatforbindelse, som får store konsekvenser for naturen, og udleder kæmpe mængder CO2. Og så er der et stort demokratisk underskud i disse projekter. Vi ser en massiv borgermodstand, som bliver fuldkommen overset.

Vi kalder til kamp for, at store sorte anlægsprojekter ikke tvinges ned i halsen på vores lokalsamfund. Vi ønsker, at der for alle store infrastrukturprojekter oprettes Borgerting, der følger projektet og skal høres. Og så ønsker vi, at borgerne i de berørte kommuner får stemmeret, når der træffes beslutning om projektet skal anlægges. Det skal være borgerne – og ikke erhvervsinteresser eller andet – der afgør lokalsamfundets fremtid.

]]>
Levende klimabyer med grønne lunger https://kjaerulff.dk/kv25/levende-klimabyer-med-groenne-lunger/ Mon, 13 Oct 2025 08:34:52 +0000 https://kjaerulff.dk/k/465 Alternativet er vilde med natur. Vi ønsker at vores byer og samfund bliver grønne åndehuller, hvor vi værner om naturen og skaber plads til den, så vi kan sameksistere.

I dag vokser vores byer med vejnet og beton, som skubber liv, natur og almindelige mennesker væk. Udviklingen af vores byer er blevet til afviklingen af vores åndehuller – men hvad er en by uden liv og grønne oaser?

Alternativet vil skabe grønne, levende og klimasikre byer. Byplanlægning skal bygge på principper om cirkulær økonomi og biodiversitet. Vi vil genåbne grønne enge og åer i vores byer, og plante træer, som skaber grønne åndehuller i vores hverdag – og som sikrer os mod skybrud, hedebølger og vandstandsstigninger i et forandret klima.

Og så vil vi have solcellerne op på tagene af kommunale bygninger. Vi vil bevare vores historie og kulturarv, og derfor skal kommuner og regioner, hvis de ønsker at bygge nyt, dokumentere, at det ikke er muligt at bevare og renovere.

]]>
9. Grønne regioner https://kjaerulff.dk/rv25/9-groenne-regioner/ Mon, 06 Oct 2025 20:40:56 +0000 https://kjaerulff.dk/k/219 Alternativet er vilde med natur – og vi insisterer på at begrænse vores slid på planeten. Vi har samtidig set, at når store miljøkatastrofer rammer, er det fællesskabet, der står tilbage med regningen. Nordic Waste, Cheminova og Høfde 42 er blot nogle af de grelle eksempler, hvor forurenerne går konkurs, og lokalsamfundene betaler prisen. Men udfordringen stopper ikke dér. Vores hospitaler og veje skal klimasikres mod oversvømmelser, sundhedsvæsenet skal gøres klimaneutralt, offentlige bygninger skal renoveres og forsynes med solceller, og vores madordninger skal være sunde og bæredygtige. Alt dette kræver, at regionerne får musklerne og friheden til at gå forrest i den grønne omstilling. Desværre spænder regeringen ben for regionernes råderum. Med en alt for stram og kortsigtet styring af regionernes økonomi bliver vi forhindret i at investere i klimatilpasning og bæredygtige løsninger. Det skal ændres.

Vi foreslår:

  • Styrket klimatilpasning: Vi vil undtage klimatilpasningsprojekter fra anlægsloftet og tilføre ressourcer, så regionen får ansvar for og frihed til at klimasikre. Der skal udvikles et fælles regionalt klimasikringskort, så regionerne kan planlægge og prioritere klimatilpasning- og klimasikringsløsninger på et vidensbaseret grundlag.
  • Stop miljøkatastrofer: Vi vil flytte ansvaret for miljøgodkendelser og kontrol af miljøbelastende virksomheder og større anlægsprojekter fra kommuner til regioner, som har færre lokale interesser og flere muskler til at løfte opgaven. Vi vil nedsætte et rejsehold, som kan tage ud, så snart der er mistanke om miljøkatastrofer. Og vi vil indføre grundige, lovpligtige og regelmæssige tjek af virksomheder med miljøgodkendelse, for at sikre, at tilladelsen overholdes.
  • Giv regionerne afgørende indflydelse på infrastrukturprojekter, inkl. klima- og kystsikring, hvis konsekvenser rækker ud over den enkelte kommune.
  • Gør sundhedsvæsenet klimaneutralt: Regionernes institutioner skal inden for en kort årrække være bæredygtige i alle indkøb, og beskytte både natur og miljø. Regionernes klimaindsats gør en stor forskel, da sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledninger, hvoraf hospitalerne er den primære udleder.
  • Sund og grøn kost til patienter og medarbejdere i regionerne: Regionerne skal indføre sunde og bæredygtige madordninger på hospitaler og institutioner. Det mindsker klimaaftrykket og fremmer patienters og medarbejderes sundhed.
  • Solceller på alle regionens tage: Regionerne råder over mange store bygninger, og vi ønsker at alle regionernes bygninger får solceller på tagene, så vi fx skal have færre solceller i det åbne land.
  • Sæt fokus på genbrug og renovering i offentligt byggeri. Regionerne skal sikre, at hospitaler og andre offentlige byggerier prioriterer genbrug af materialer og energieffektiv renovering frem for nybyggeri. Det reducerer CO₂-udledningen, mindsker ressourceforbruget og skaber mere bæredygtige rammer for borgere og ansatte.

Mærkesager:

  1. Mere lighed og nærhed i sundhed
  2. Reel forebyggelse skal prioriteres
  3. Nytænkning af psykiatrien
  4. Et helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsvæsen
  5. Borgerorganisationer som aktive medspillere
  6. Digital sundhed med mennesker i centrum
  7. Bæredygtig transport og mobilitet
  8. Råstoffer og naturgenopretning
  9. Grønne regioner
]]>